Powered by RND
PoddsändningarKonstI spejlet med...

I spejlet med...

Radio Rudolph
I spejlet med...
Senaste avsnittet

Tillgängliga avsnitt

5 resultat 11
  • I spejlet med Irina Olsen
    I dette afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph i spejlet med Irina Olsen. Hun er influencer, tidligere reality-deltager og en stemme i debatten om krop og selvværd.Irina er kompromisløs. Hun siger fra, når det gælder, og står op for både sig selv og andre kvinder. Hun nægter at lade sig definere af samfundets kasser og insisterer på ligeværd. Færdigt arbejde. Hun har en grundtro på, at hun er god nok, og hun gør sig umage med at være et ordentligt menneske.Og så elsker hun makeup. Og pauser fra makeuppen. Hun har haft mascara på siden skøjteprinsesse-dagene, men går ofte med bar hud. I spejlet scanner Irina ikke bare sit look, men også sit sind, og lige nu er hun i en sårbar fase, hvor hun føler sig som en fiasko forretningsmæssigt. Måske for at rejse sig stærkere.I afsnittet får du også hendes bumseservice og en hurtig touch-up tutorial. Ærligt, skarpt og med masser af skønhed på egne præmisser.
    --------  
    1:21:42
  • I spejlet med Malene Raben
    I dette afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph i spejlet med jurist, forfatter, debattør og havemennesket Malene Lei Raben.Hun har været chef i mediebranchen, drevet af et ustoppeligt arbejdsgen og et behov for at mene noget højt. I årevis dømte Malene sig selv hårdt – og blev også dømt af andre. Især da hun i 2017 skrev debatindlægget “Kontorlivet fik mine bedste år. Nu går jeg på ferie – for evigt.” i Politiken og blev mødt med anklager om privilegieblindhed. Siden har hun lagt vreden fra sig og fundet selvkærligheden frem. I dag lever hun et andet liv som forfatter, jurist og havemenneske. Haven giver hende ro og selvforglemmelse – især efter alvorlig sygdom med både hud- og brystkræft, der i en periode fjernede hendes evne til at drømme om fremtiden. Hun skriver nu på sin tredje roman – en kærlighedshistorie – og har igen sagt ja til et kontorjob for ikke at være alene med sine tanker. Malene begynder samtalen med at beskrive sig selv som et skur – og slutter den med tårer i øjnene og en erkendelse: At hun er god nok. At hun er blid. Og at hun er sød ved andre.
    --------  
    1:00:55
  • I spejlet med Johanne Schmidt-Nielsen
    I det her afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph I spejlet med Johanne Schmidt-Nielsen, der allerede som 23-årig blev valgt ind i Folketinget for Enhedslisten. Her fandt hun hurtigt ud af, at hun ofte blev bedømt på alder og særligt udseende frem for én, der blev lyttet til. Blandt andet kårede SE og HØR hende til ’Borgens Bedste Babe’. Det store fokus på hendes krop og udseende resulterede i, at hun begyndte at klæde sig i en anonym uniform: hvid skjorte og sorte bukser, for at fjerne fokus fra det ydre og blive taget alvorligt for sine holdninger. Nu har den siddet på hende så mange år, at når hun tager andet tøj på, føler hun, at det får hende til at ligne en, der skal til fastelavn.For Johanne er det helt okay at blive ældre, rynkerne får hende nemlig og heldigvis til at ligne en voksen, hvilket hun hylder. Nu sidder hun i et andet vigtigt job, nemlig som generalsekretær i Red Barnet, og en af deres mærkesager er blandt andet børn på sociale medier og internettet og det kan Johanne snakke med om, da hun har været udsat for deepfakes, hvor billeder af hende er blevet manipuleret ind i pornobilleder.At blive eksponeret så tidlig som Johanne gjorde og med den popularitet der fulgte med, oplevede Johanne en form for paranoia, som først nu stille og rolig er ved at slippet taget i hende, og det kender Andrea også i den grad til. Samtalen handler også om skønhedsrutiner og mangel på samme, om træning og mangel på samme og om ikke at sove nok, fordi man har små børn.
    --------  
    1:04:38
  • I spejlet med Amanda Collin
    Amanda ELSKER makeup, men bruger det sjældent og kun meget neutralt. Fx er mascara et alt for stort arbejde, så det har hun aldrig på. Til gengæld bruger hun tid på sine bryn, som man skal se som to søstre og ikke som tvillinger. Skuespilleren er vant til at spille mange roller, men har kæmpet lidt med at finde ud af, hvem hun selv er. Det er mere på plads nu, hvor hun er 38 år – og måske fordi hun har praktiseret at tale pænt til sig selv i spejlet og også hviske Jeg elsker dig til sit eget spejlbillede, selvom der ligger et tabu i at gøre det, føler hun.
    --------  
    59:05
  • I spejlet med Signe Wenneberg
    Andrea Elisabeth Rudolph sidder foran spejlet med journalist og aktivist Signe Wenneberg. En uvant situation for Signe, for hun bruger ikke mange minutter foran spejlet – det gjorde hun heller ikke i sine teenageår. Andre ting end udseendet har altid været vigtigere. Hun kæmper en daglig kamp for klimaet og miljøet, for oplysning om den mad vi spiser – og for genbrug og bevaring af gamle bygninger. Og hun vil blæse det et stykke, at nogle synes, hun er irriterende. Hun har overlevet trusler og chikane (og en stalker) – og en trafikulykke som 17-årig og kræft.Signe har evnen til at se sit liv som en tv-serie og sørger altid for at have ting i sin kalender, som hun glæder sig til. Men det er ikke kaffe, hun ser frem til. Signe har aldrig drukket så meget som slugt en dråbe kaffe i sit liv.
    --------  
    1:05:36

Fler podcasts i Konst

Om I spejlet med...

Radio Rudolph præsenterer I spejlet med …, hvor Andrea Elisabeth Rudolph inviterer en gæst ind foran et stort spejl, i tæt samtale. Dér vil de to sammen gå på opdagelse i deres egne og hinandens ansigter, som gemmer på historier om deres udseende og de oplevelser, der har formet Andrea og gæstens liv.I spejlet med… er optaget på video i fuld længde. Så nok vil dine ører nyde godt af samtalen, men dine øjne vil også blive fuldt ud stimuleret, når du finder optagelsen på Spotify og YouTube.
Podcast-webbplats

Lyssna på I spejlet med..., Yada Yada och många andra poddar från världens alla hörn med radio.se-appen

Hämta den kostnadsfria radio.se-appen

  • Bokmärk stationer och podcasts
  • Strömma via Wi-Fi eller Bluetooth
  • Stödjer Carplay & Android Auto
  • Många andra appfunktioner
Sociala nätverk
v7.20.1 | © 2007-2025 radio.de GmbH
Generated: 7/5/2025 - 11:40:50 PM