Hvordan kan Mr. Darcy være lækker og led på samme tid? Det ved kun den engelske forfatter, Jane Austen, der har skabt den romantiske men besværlige helt i romanen, 'Stolthed og fordom' (1813).
I dagens program undersøger vi Jane Austens univers og ser nærmere på hendes mesterlige sammenblanding af kærlighed, økonomi og ophidsende skænderier. Gæst er journalist og ekspert udi romantisk litteratur, Sarah von Essen.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund.
--------
56:51
--------
56:51
Farvelpoesi fra Caspar Eric
For to år siden blev han tildelt Danmarks største lyrikpris - nu siger han farvel som digter.
Vært Nanna Mogensen er taget på hjemmebesøg hos Caspar Eric for at høre hvorfor.
De to taler om vrede, anmeldernes fordomme og forandrende litteratur.
Du får også smagsprøver på den nye digtsamling 'Crip', der altså skal blive den sidste.
Redaktør: Nanna Mogensen.
--------
56:56
--------
56:56
Far er en fugl
Ingen forbliver sig selv hos den polske forfatter Bruno Schulz. Nogle gange er far f.eks. bare far. Andre gange forvandler far sig derimod til en kakkerlak eller en fugl.
Virkeligheden kører altid i mange spor i Schulz' hovedværk, 'Kanelbutikkerne' fra 1934, der nu er nyoversat til dansk.
I dagens program bliver du lukket ind i Bruno Schulz' fuldstændigt magiske univers sammen med oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Vi taler om forfatterens prosaiske hverdag i provinsbyen Drohobycz og hans vilde kunstneriske virke, der sluttede brat i den jødiske ghetto i 1942.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund.
--------
56:54
--------
56:54
Begær og bylder
Kvinder, der står ved deres egen liderlighed, er hovedpersoner i to nye danske romaner.
Hos Amalie Langballe sendes en andelskvinde på horehus af sin mand for at arbejde, mens kvinden i Cecilie Linds nye roman gerne vil besvangres af en mand med en stor pik. Hun bliver gravid og ender med at føde et monster! Hos Amalie Langballe opdager hovedpersonen på sin side et begær, der går i retning af at klemme på bylder.....
I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med de to forfattere om bøgerne: 'Elskende' og 'Bristefærdig', og emnerne er begær, sanselighed, tabu, det ækle, krop og kærlighed.
--------
56:31
--------
56:31
Mordet i ørkenen
Èn af nyere tids mest ubehagelige romaner er på programmet i dag!
Den hedder 'En mindre detalje' og er skrevet af den palæstinensiske forfatter, Adania Shibli, som du også kan møde eksklusivt i Skønlitteratur på P1. Hendes bog fortæller historien om massevoldtægten og drabet af en ung beduinpige i Negev-ørkenen i 1949. Mange år senere beslutter en kvinde sig for at finde sandheden om pigen og mordet - men undervejs bringer hun sit eget liv i fare. Forfatter og kritiker, Andreas Eckhardt-Læssøe taler med vært, Nanna Mogensen om romanen, palæstinensisk litteratur og Shiblis forfatterskab.
Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om
interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab
med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund
Hør flere afsnit i DR Lyd