Langsomme samtaler

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den tyske politiske tænker Jan-Werner Müller, en gammel ven af podcasten og en af de intellektuelle, der har betydet mest for Rune Lykkebergs forståelse af demokrati. I bøger som Contesting Democracy, Hvad er populisme? og Demokratiets styre har Müller undersøgt demokratiets idéer, konflikter og grænser – og ikke mindst forskellen mellem demokrati og populisme.
 
Nu har han bevæget sig ud i det offentlige rum i helt konkret forstand. I sin nye bog Gade, plads, palads undersøger han forholdet mellem arkitektur og demokrati: Hvordan former de bygninger, gader og pladser, vi skaber, den måde, vi lever sammen og møder hinanden som borgere på?
 
Det oplagte spørgsmål er, om der findes sådan noget som demokratisk arkitektur. Rune Lykkeberg troede på forhånd, at svaret måtte være ja. Men så enkelt er det ikke. Demokrati kan ikke aflæses direkte i en byggestil eller et bestemt slags byrum. Til gengæld kan arkitekturen skabe bedre eller dårligere betingelser for, at mennesker mødes, ser hinanden og gør politik til deres egen.
 
Samtalen blev optaget foran et publikum på Dansk Arkitektur Center i København. Det er en samtale om gader, pladser og paladser – men først og fremmest om, hvordan de fysiske rum omkring os former det demokratiske liv, der skal udfolde sig i dem.

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter Siri Hustvedt, som har skrevet Ghost Stories – en bog om sorg, erindring og om at leve videre efter at have mistet den, man har delt sit liv med.
 
Hustvedt og forfatteren Paul Auster var sammen i mere end fire årtier. Efter hans død begyndte hun at samle dagbogsoptegnelser, gamle breve, erindringer og tekster, Auster selv havde efterladt. Resultatet er et litterært værk, der har samme fragmenterede karakter som sorgen selv: Minder og øjeblikke dukker op uden orden, mens et fælles liv langsomt får en ny form.
 
Titlen Ghost Stories handler om genfærd helt konkret. For Hustvedt forsvinder de døde ikke bare. De bliver ved med at være til stede i vores erindringer, vaner, kroppe og omgivelser. Med sine norske rødder forbinder hun også genfærdet med Henrik Ibsens verden, hvor fortiden og de døde hele tiden lever videre blandt de levende.
 
Rune Lykkeberg taler med Siri Hustvedt om tabet af Paul Auster, om hvad sorgen gør ved tiden og erindringen, og om hvordan kærligheden kan fortsætte, selv om den, man elsker, ikke længere er der. Samtalen begynder i tabet, men bevæger sig også ud i verden omkring dem – og ender med spørgsmålet om, hvor håbet findes i dagens USA.

Denne ekstra Langsomme Samtaler er en særudgave. Rune Lykkeberg har inviteret sin gamle ven, tidligere chef og intellektuelle slagsbror Bo Lidegaard på scenen i Bremen Teater til halvanden times samtale om hele verdenssituationen.
 
Udgangspunktet er enkelt: Hvad er det største problem i verden lige nu? Hvad giver mest håb? Og hvilke begivenheder, konflikter og idéer er det egentlig vigtigst at forstå, hvis man skal finde hoved og hale i den tid, vi lever i?
 
Rune har taget quizzer, tests og spørgsmål med til Bo, men der er også god tid til at gå omveje, folde argumenterne ud og blive uenige. For det er netop idéen med Informations forsamlingshus: at mødes i den virkelige verden, tale om det, der brænder på, og bagefter dele samtalen med alle dem, der ikke var i rummet.
 
Det bliver en aften med store lidenskaber, håb, uenigheder og skænderier – og med to gamle legekammerater, der forsøger at finde ud af, hvordan verden egentlig ser ud lige nu.

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den norske historiker Odd Arne Westad, professor i historie og globale forhold ved Yale University og en af verdens førende forskere i Den Kolde Krig, Kina og international stormagtspolitik. Hans nye bog hedder The Coming Storm: Power, Conflict, and Warnings from History.
 
Westad har gennem sit forfatterskab beskæftiget sig med både Rusland, Kina og USA og med de magtforhold, der har formet verden siden Anden Verdenskrig. I den nye bog samler han blikket og spørger, hvilken verdensorden der nu er ved at tage form, når stormagterne igen konkurrerer stadig mere direkte om magt og indflydelse.
 
For Westad er en af de afgørende historiske paralleller tiden før Første Verdenskrig: en verden med flere rivaliserende stormagter, voksende nationalisme og en international orden, der blev stadig mere ustabil. Pointen er ikke, at historien gentager sig, men at den kan advare os om de mekanismer, der får konflikter til at eskalere.
 
Rune Lykkeberg taler med Odd Arne Westad om, hvad Rusland vil, hvad Kina vil, og hvad USA vil – og om, hvad der sker, når de ambitioner støder sammen. Hvilke veje fører mod en ny stormagtskrig? Og hvilke strategier kan forhindre, at rivaliseringen ender i den katastrofe, alle gerne vil undgå?
 
Det er den store samtale om magt, historie og den mørke sky, der hænger over verdenspolitikken lige nu – men også om de erfaringer fra historien, der giver grund til at tro på, at stormen ikke er uundgåelig.

Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter og klimaaktivist Bill McKibben, en af klimabevægelsens vigtigste intellektuelle gennem de seneste fire årtier. Allerede i 1989 udgav han The End of Nature, en af de første store bøger om klimaforandringer, og siden har han både skrevet en lang række bøger og været med til at skabe bevægelser som 350.org og Third Act.
 
Bill McKibben har altid haft en særlig evne til at forene mørke sandheder med lyse håb. Sidste år udgav han Here Comes the Sun, hvor hans pointe er, at den grønne omstilling har fået et historisk gennembrud: Prisen på vedvarende energi er faldet så voldsomt, at verden aldrig har haft bedre muligheder for hurtigt at bevæge sig væk fra de fossile brændsler.
 
I dag er McKibben dybt engageret i modstanden mod Donald Trump og i en ny kamp mod de amerikanske tech-giganter. Over hele USA møder planerne om enorme datacentre lokal modstand på grund af deres forbrug af jord, vand og energi. For McKibben er den kamp blevet et konkret sted, hvor almindelige borgere kan sætte grænser for en teknologisk og økonomisk magt, som de nationale politikere ikke har formået at kontrollere.
 
Han vil gå langt. Udbygningen af datacentre bør bremses, mener han, indtil samfundet har besluttet, hvordan AI skal udvikles og reguleres. Og techvirksomhederne skal kunne holdes ansvarlige for de konsekvenser, teknologien får.
 
Men samtalen handler også om den bredere modstand mod Trump. McKibben mener, at de etablerede eliter har gjort for lidt, mens lokale bevægelser og almindelige amerikanere har organiseret sig. Nu nærmer midtvejsvalget sig, hvor protesterne for første gang for alvor kan omsættes til politisk magt.
 
Rune Lykkeberg mødte Bill McKibben til et arrangement på Nørrebro i København foran et publikum på et par hundrede mennesker. De talte om aktivisternes rolle, om kampen mod Trump, om midtvejsvalget – og om, hvorfor McKibben trods alt det, der ser mørkt ud, stadig mener, at der er god grund til at tro på, at verden kan bevæge sig i den rigtige retning.