Strategisk byledelse
Dansk Arkitektur Center – DAC

Senaste avsnittet
26 avsnitt
- Den grønne trepart er en omfattende gentænkning af vores landskaber, og kommunerne er som forvaltningsmyndighed sat under et enormt tids- og kompetencemæssigt pres for at få den gennemført. Men hvordan kan de arbejde strategisk med treparten, så de får det fulde potentiale ud af den unikke mulighed, og får samtænkt både natur, klimatilpasning, liv på landet, rekreation og andre forhold?
Det drøfter vi med Henrik Vejre, Professor i Landskabsforvaltning, Københavns Universitet, og Michael Sloth, Teknik & Miljødirektør, Vejle Kommune. - Byggeri, miljø, ressourcer og klima fyldte meget på årets folkemøde på Bornholm. Mange arrangementer rummede overskrifter med ord som byggestop, cirkulært byggeri, oversvømmelser af kystbyer. Vi mødte Peter Olsson der er administrerende direktør i AP Ejendomme der blandt andet investerer i Flodbyen Randers, og Holger Schou Rasmussen der er borgmester i Lolland Kommune, til en samtale om hvor realistisk det er at stoppe med at bygge i oversvømmelsestruede områder. Samtalen viste at det er en udfordring med mange dilemmaer.
- Mange danske byer kæmper med tomme butikslokaler. Det giver dårlig stemning, dårlig købelyst og det gør ondt på handelslivet, byens borgere og deres selvforståelse. Det smitter af på lysten til at bo og investere i byen. Derfor er det ikke så mærkeligt at der er stort politisk fokus på bymidterne rundt omkring i danske kommuner.
I dette afsnit besøger vi Kolding – en by med stærke forudsætninger som trafikknudepunkt og kulturcentrum, men som alligevel har en udfordret bymidte. Hvordan vender man udviklingen? Er det en kommunal opgave, og hvilke tiltag kan skabe fornyet tro hos de lokale forretningsdrivende? Hvad skal der til for at skabe liv i gågaden?
Til at svare på spørgsmålene har vi inviteret Merete Paarup, medlem af byrådet og formand for Udvalget for Bæredygtig Vækst, samt Merete Dissing, kommunaldirektør i Kolding Kommune - Mange af landets kommuner har svært ved at løse deres kerneopgaver. Måske hænger økonomien ikke sammen, der er problemer med at rekruttere arbejdskraft, borgerne har andre forventninger til serviceniveauet, eller også har opgavernes karakter ændret sig over tid. Det kræver, at man gør op med normal praksis, tænker i nye baner og transformerer sin kommunale organisation, så man er bedre rustet til at håndtere de problemstillinger, man står overfor i dag og i fremtiden.
En stor del af ansvaret ligger hos den kommunale topledelse. De skal facilitere den nødvendige ændring og skabe den rette kultur for innovation. Men hvordan bærer man sig ad med det? Hvad kræves der af lederen? Hvad kræves der af medarbejderen? Og hvordan sikrer man, at transformationen ikke gør mere skade end gavn?
Gribskov Kommune er en af de kommuner, der er i fuld gang med en langsigtet, organisatorisk transformation. I denne podcast bliver vi taget med på rejsen af Sascha Volmer Sørensen, kommunaldirektør i Gribskov Kommune, og Claus Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize Strategy Consulting, der sammen står bag et forløb, der sigter mod at opbygge transformativ evne hos alle kommunens ledere. - Hvorfor ender byudvikling nogle gange med noget andet end det vi regnede med? Hvorfor står politikere tilbage med skuffelse over byggerier og byudvikling, som de selv har været med til at godkende? Hvad kan vi lære af fadæserne, og hvad er det for kompetencer og processer der skal til for at skabe bedre beslutninger.
Det diskuterer vi med et panel bestående af Narin Frausing Korkmaz, journalist og tilrettelægger bag DR-programmet "Er der en arkitekt til stede?"; Jørn Chemnitz (SF), udvalgsformand for Natur, Miljø og Klima, Kolding Kommune; Emil Blücher (I), borgmester i Solrød Kommune; Frands Fischer (A), borgmester, Skanderborg Kommune; Dan Riise (V), udvalgsformand for Arkitektur-Byplan og Trafik udvalget, Hillerød Kommune samt en sal fuld af engagerede planlæggere og politikere. Podcasten er en optagelse fra Byplanmødet 2024. Dine værter er som altid Lars Fjendbo Møller og Bjarne E Jensen.
Fler podcasts i Samhälle och kultur
Trendiga poddar i Samhälle och kultur
Om Strategisk byledelse
Strategisk byledelse er for dig, der arbejder professionelt med udvikling og ledelse af byer – og dig, der er nysgerrig på, hvordan der ser ud i byplanlæggernes maskinrum. Sammen med eksperter diskuterer vi byers udvikling. Hvad skaber reelle resultater, og hvordan tackler byer aktuelle udfordringer som klimaforandringer, demografiske forandringer, samskabelse og arkitektonisk kvalitet? Ja, hvordan sikrer vi i det hele taget rammen for det gode liv? Gå ikke glip af din vigtige dosis fagligt indspark med podcastserien Strategisk Byledelse.
Podcast-webbplatsLyssna på Strategisk byledelse, Somna med Henrik och många andra poddar från världens alla hörn med radio.se-appen

Hämta den kostnadsfria radio.se-appen
- Bokmärk stationer och podcasts
- Strömma via Wi-Fi eller Bluetooth
- Stödjer Carplay & Android Auto
- Många andra appfunktioner
Hämta den kostnadsfria radio.se-appen
- Bokmärk stationer och podcasts
- Strömma via Wi-Fi eller Bluetooth
- Stödjer Carplay & Android Auto
- Många andra appfunktioner


Strategisk byledelse
Skanna koden,
ladda ner appen,
börja lyssna.
ladda ner appen,
börja lyssna.
Strategisk byledelse: Poddsändningar i Familj























