Powered by RND

MEDSKABER

Marie Tourell Søderberg
MEDSKABER
Senaste avsnittet

Tillgängliga avsnitt

5 resultat 12
  • MEDSKABER #09 - Anja Behrens - Ritualer
    I dette afsnit af MEDSKABER taler vi med instruktør Anja Behrens om Ritualer, som hun bruger som metode i starten af forestillingsprocessen til at hente det intuitive op til overfladen, og skabe et fælles kunstnerisk afsæt for alle involverede - for og bag scenen.  Anja Behrens taler om ’ritualet’ som en metode, hvor skuespillerne, gennem intuitive og performative handlinger, undersøger stykkets emotionelle grundtone. Nogle gange kommer et ritual konkret med i forestillingen. Andre gange lever ritualet usynligt med. For Anja er det synlige og det usynlige lige vigtigt. Det usynlige er nemlig alt det man kan mærke.  Vi taler om interaktionen og kommunikationen mellem performer og instruktør og om at samskabelsen kræver, at man både kan lytte til sig selv, til performerne og til værket - og hvilke udfordringer der ligger heri. Anjas råd til Manual i Medskabelse handler om at komme tilbage til udgangspunktet, til hvorfor: Hvorfor laver vi kunst i fællesskab? Hun oplever at det er heri nødvendigheden ligger. Og også ønsket - og at det er det, hun kan connecte sig til. Velkommen til MEDSKABER. Anja Behrens er født i Hamborg og uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2014. Blandt mange eminente forestillinger kan bl.a. nævnes trilogien “Furier” på Husets Teater og balletten, UNDER DYBET (2024) på Det Kongelige Teater. Hun arbejder også i Østrig, Tyskland og Schweiz. Anja er desuden stiftende medlem af det tværkunstneriske scenekollektiv LOGEN med hvem hun har lavet diverse opsætninger. De har etableret sig i scenekunstmiljøet i Danmark med en vilje til at udfordre den kollektive proces, det klassiske produktionsforløb og det intime rituelle møde med publikum. MEDSKABER er blevet til med støtte fra Dansk Skuespillerforbund. Tak til alle involverede i processen.
    --------  
    52:54
  • MEDSKABER #08 - Søren Peter Langkjær Boysen - Vær selvsikker nok til at turde være usikker
    I dette afsnit af MEDSKABER møder vi filminstruktør Søren Peter Langkjær Boysen. Hans film Det Store Glitch / Paradisets børn vandt en Robert for bedste Børne og Ungdomsfilm 2024.  Søren Peter gæster MEDSKABER, fordi han har udviklet filmen i tæt samarbejde med skuespillerne, som spiller en larger than life udgave af sig selv. Filmen, som blev lavet for meget få milder, blev til på baggrund af at alle måtte arbejde gratis, men til gengæld tilbyder han skuespillerne, at de må opfinde fortællingen med ham. Søren Peter skriver i et essay om filmen at: "Jeg begynder med at sige, at rollen er deres, hvis de vil have den, og herefter indsamler jeg deres ønsker og drømme om den film, vi skal lave sammen, og jeg gør det til en regel for mig selv, at jo more åndsvage og ved siden af, jeg synes deres idéer er, jo mere alvorligt skal jeg tage dem. Jeg tænker filmen som et økosystem, et rhizom, et vildtvoksende rod-net, der er i vekselvirkning med den virkelighed, den er indlejret i. Det er ikke så meget mig, der ”bestemmer”, som det er mig, der sørger for at mine medskaberes ønsker slår rødder i verden. "Første take i hver scene er uden arrangementsprøve, vi går bare direkte i gang med at optage. Jeg prøver at skabe en stemning af, at ingen kan gøre noget galt. Det skal være en film - som Wenders skriver - »som man ryster ud af ærmet. « Optagelserne skal være lette og legende. Ofte er optagedagene bare fem-seks timer lange. Vi gør alt, hvad vi kan, for at opsøge heldet." Udover at tale om hvad medskabernes bidrag har gjort for filmen, taler vi også om den særlige lederskabskvalitet det er, at have en åbenhed i forhold til ens frygt, usikkerhed og drømme - og dele den. Og om hvordan netop den åbenhed muliggør at folk omkring instruktøren kan bidrage, samskabe og opleve samhørighedsfølelsen af at skabe noget sammen. Søren Peter er uddannet fra Super16 og derudover er han bachelor i Film- og Medievidenskab og har en kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling. Velkommen til MEDSKABER.
    --------  
    40:21
  • MEDSKABER #07 - Karin Worsøe - Hvordan folder vi det sansende rum mere ud?
    I dette afsnit af Medskaber skal vi møde Karin Worsøe. Karin driver sin egen konsulentvirksomhed og arbejder bl.a. på Den Danske Filmskole. Hun er kunstnerisk udviklingskonsulent i kreative processer og arbejder med forfattere og instruktører - både indenfor fiktion og dokumentar - altså primært med den skabende kunstners proces.  Her taler vi med hende om at, hvordan vi som udøvende kunstnere kan udvide rummet vi arbejder sansende i. Om hvad det vil sige at finde sin egen vej og metode, og om hvad der sker af gode ting med øjeblikkets intelligens, når vi stopper med at lave lektier. Karin har mere end 18 års erfaring med undervisning i den kreative proces. Udover 13 år som fuldtidsfaglærer på Den Danske Filmskole har Karin undervist på Rytmisk Musikkonservatorium, Kunstakademiet, Arkitekt- og Designskolen, Kunst- og Filmhøjskoler og diverse film- og TV-produktionsselskaber. I dag driver og ejer hun firmaet ZEROPOINT – kunsten at være sig selv.
    --------  
    54:20
  • MEDSKABER #06 - Lars Geer Hammershøj og Christina Rosendahl - Rosendahl metoden
    I dette afsnit af medskaber skal vi møde filminstruktør Christina Rosendahl og forsker Lars Geer Hammershøj, som er igang med en KUV på filmskolen. De har udviklet Rosendahlmetoden, som er et samskabelsesritual, der udover at inddrage a-funktionerne i den kunstneriske skabelsesproces, også bidrager til en mere legende, sjov og kreativ proces.  Lars forsker i bl.a. samskabelse, leg, kreativitet og innovation og han undersøger de affektive processer ved samskabelse - altså hvilke følelser det fremkalder i os når vi skaber sammen.  ‘Når man samskaber så får man bedre og vildere ideer, og bedre relationer i forhold til dem man skaber sammen med.’ ‘Leg er ligesom den oprindelige måde at samskabe på. Men leg fungerer kun hvis du er åben.’ 'Stop meningsfesten! Meningerne kan bremse den gode leg!  Det handler ikke nødvendigvis om at sige ja, men mere om at tilbageholde sit nej. For så får vi pludselig en åbenhed i vores samvær - og det er herigennem noget kan udvikle sig.' ‘Hvis man vil lede er det også vigtigt at folk vil ledes. Og jeg tror at grunden til at mit hold gerne vil ledes er, at jeg afleverer mit mandat engang imellem.’ Til manualen: “Det vigtigste i samskabelse er, at man forholder sig åbent til det, man samskaber om, og til dem, man samskaber med."   “Faktisk er der heri fire aspekter af samskabelse: - At forholde sig åbent ved at se bort fra eksisterende forventninger, planer, mål og rutiner (facilitereret af metoden). - At forholde sig åbent ved at være opmærksom på, hvad der sker i situationen (faciliteret af metoden). - At forholde sig åbent ved at lytte til andres og egne idéer, impulser, ytringer og perspektiver (samskabende forholdelsesmåde). - At forholde sig åbent ved at lytte til egne og andres intuition og fornemme, hvad der synes sjovt, interessant eller rammende en erfaring (samskabende forholdelsesmåde).” Legekunst: ⁠https://legekunst.nu⁠ Rosendahl metoden: ⁠https://www.filmskolen.dk/forskning/rosendahl-metoden⁠ John Cleese tale: ⁠https://youtu.be/Pb5oIIPO62g?si=dRGVLBq_7GhuX8YP⁠
    --------  
    1:03:03
  • MEDSKABER #05 - Barbara Houseman - The actor is our ressource
    I dette afsnit skal vi møde Barbara Houseman. Jeg mødte Barbara på et kursus her i Danmark, og særligt hendes tilgang til skuespilleren som en ressource gjorde dybt indtryk på mig. Barbara arbejder særligt med at få skuespilleren til at finde frihed gennem pleasure and playfulness, og derfor var det så oplagt at spørge, om hun havde lyst til at dele sine perspektiver med os.  Barbara har mere en 40 års erfaring som voice-coach og instruktør. Hun har arbejdet for Royal Shakespeare Company I 6 år, hvorefter hun blev Associate Director på teatret The Young Vic. Herefter har hun været freelance og arbejdet med mange forestillinger i West End, samtidig med at hun har haft egne projekter som instruktør. Hun underviser over hele verden, og har mange workshops i Finland, Danmark, Norge, Sverige og Island. Læs mere herunder: https://barbarahouseman.com Approach Barbara works in a highly flexible and creative way to match the individual needs and style of each client. Her approach is based around ‘kind rigour’. Always positive, while stretching each client to their full potential. Her breadth of knowledge and practice - not only in voice, text and performance but also as a director and in teaching mindfulness, self compassion, shifting limiting beliefs and practicing energy work - allow her to work holistically with her clients. Du kan finde noter og guldkorn på vores instagram: https://www.instagram.com/medskaber/ og du kan altid sende os en mail på [email protected] hvis du har reflektioner du har lyst til at dele med os.
    --------  
    39:36

Fler podcasts i Konst

Om MEDSKABER

MEDSKABER er en podcast om samskabelse i kreative processer. Den er skabt af Marie Tourell Søderberg og Sofie Alhøj, der begge er uddannede skuespillere. På papiret er de ”udøvende kunstnere”. Men i denne podcast undersøger de, hvordan de med deres faglighed kan blive mere medskabende end udøvende, og går på opdagelse i, hvad der skal til for at medskabelse kan opstå i praksis. Undervejs møder de forskellige aktører, der alle arbejder bevidst med medskabelse, og beder hver person om at bidrage med ét godt råd, der kan blive en del af en MANUAL TIL MEDSKABELSE.
Podcast-webbplats

Lyssna på MEDSKABER, Ut och In och många andra poddar från världens alla hörn med radio.se-appen

Hämta den kostnadsfria radio.se-appen

  • Bokmärk stationer och podcasts
  • Strömma via Wi-Fi eller Bluetooth
  • Stödjer Carplay & Android Auto
  • Många andra appfunktioner
Sociala nätverk
v7.22.0 | © 2007-2025 radio.de GmbH
Generated: 7/31/2025 - 5:52:34 AM