Når vi tænker på havet, ser de fleste af os fisk, tang og koraller for os. Men under overfladen gemmer sig en verden, vi sjældent tænker på: mikroorganismer. Faktisk udgør bakterier og virus over 90 % af havets biomasse, og de spiller en afgørende rolle for økosystemet og rummer måske løsningen på den antibiotikaresistenskrise, som lurer.I denne episode samtaler mikrobiologerne Lone Gram og Mathias Middelboe om havets mikroskopiske liv – om alt fra bakterier, der nedbryder organisk stof og producerer ilt, til virus, der både dræber og samarbejder med bakterierne.Tag med på bakterie- og virusjagt – fra Galatea 3-ekspeditionen til Jyllinge Havn og helt ind i elektronmikroskopets verden, hvor en enkelt bakteriecelle fanges i det øjeblik, den sprænges af virus. ___Gæster: Lone Gram, professor i mikrobiologi på Danmarks Tekniske Universitet, og Mathias Middelboe, professor i marin mikrobiologi ved Københavns Universitet.Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
--------
49:19
--------
49:19
Dybhavets hemmeligheder
Kæmpe tanglopper på 11 km’s dybde. Hvaler, der græsser på sletter 4-5 km under havoverfladen.Engang troede man, at det voldsomme tryk og de vanvittige livsbetingelser i dybhavet betød, at der var helt dødt. Men nyere forskning og avanceret robotteknologi har vist, at der findes både overraskende meget liv og værdifulde ressourcer i havets dybeste grave og mørkeste afkroge. Desværre findes der også menneskeskabt affald. Sammen med professor i biogeokemi Ronnie Glud og lektor i geologi Kristoffer Szilas dykker vi ned i det dybhav, som vi kun lige er begyndt at forstå. For hvordan er dybhavet egentlig opstået? Hvad betyder livet dernede for klimaet på kloden? Og kan vi udvinde havets nyttige mineraler i den grønne omstillings navn?___Gæster: Ronnie Glud, professor i biogeokemi og mikrobiel økologi ved Syddansk Universitet og centerleder for HADAL, et internationalt anerkendt grundforskningscenter for hadale dybhavsområder, og Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Københavns Universitet og kurator for den petrologiske samling ved Statens Naturhistoriske Museum.Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
--------
44:47
--------
44:47
Havet som spisekammer
Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen? I denne episode dykker vi ned i "blå mad" – havets spiselige rigdomme – sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt – og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”. Kom med på en rejse tilbage til barndommens kogte ørreder på de grønlandske strande, oplev søpindsvinets intense umami, der smager som en dyb indånding ved det arktiske hav, og bliv klogere på, hvordan tang og alger i bunden af fødekæden skaber de livsvigtige omega 3-fedtsyrer, som vi almindeligvis får, når vi spiser fisk. En sanselig og tankemættende samtale om alt fra havhaver i Kerteminde til grønlandske loddefisk med højt kalkindhold. ___ Gæster: Aviâja L. Hauptmann, lektor i mikrobiologi og afdelingsleder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Ole G. Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved KU FOOD, Københavns Universitet Vært: Torben Sangild Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
--------
57:14
--------
57:14
Havets skjulte klimahelte
Våbenkapløb mellem kiselalger og vandlopper medfører, at der lagres enorme mængder kulstof i havet. Når vi taler om, at naturen optager CO2 og derfor er vigtig for klimaet, tænker de fleste på skovene. Men den største klimaregulator gemmer sig under havets overflade.I denne episode zoomer vi ind på havets usynlige helte – de mikroskopiske organismer, der driver den såkaldte biologiske kulstofpumpe. Den biologiske kulstofpumpe er et komplekst og fascinerende system, der hvert sekund flytter enorme mængder CO₂ fra atmosfæren og ned i dybhavet – uden at nogen rigtig lægger mærke til det.Lyt med, og bliv klogere på, hvordan livet i havet former livet på land, når professor i marinøkologi Thomas Kiørboe og professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson åbner ind til en verden af bittesmå plante- og dyreplankton, som spiller en afgørende rolle for klodens kulstofkredsløb. ___Gæster: Thomas Kiørboe, professor og leder af Center for Ocean Life på DTU, og Katherine Richardson, professor og leder af Queen Margrethe and Vigdís Finnbogadóttir Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate, and Society, Globe Institute, Københavns UniversitetVært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
--------
43:01
--------
43:01
Da Danmark gik under vand
En isbjørn i Vendsyssel. Bopladser på bunden af Aarhus Bugt. En skov under Storebælt. Engang var Danmark et stort sammenhængende landområde. Men for ca. 9000 år siden steg havniveauet dramatisk på grund af klimaforandringer. Havvandstigningerne skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant.I denne episode dykker vi ned under havoverfladen og går på opdagelse i fortidens landskaber og livsformer. Lyt med, når professor i molekylær naturhistorie Eline Lorenzen og marinarkælog Peter Moe Astrup lader naturens og menneskets historie mødes, og hør om de komplekse puslespil, forskerne forsøger at samle én brik ad gangen, når de graver fortiden frem for at forstå nutidens natur og kultur.___Gæster: Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute, Københavns Universitet, og Peter Moe Astrup, marinarkæolog ved Moesgaard Museum og Aarhus UniversitetVært: Torben SangildRedaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt ChristensenProducer: Lars Hartmann”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker vi ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder. Torben Sangild og Line Friis Frederiksen er værter.Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. I 2025-2026 er temaet for VidenSkaber "hvad sker der, når havet forandrer sig?" Læs mere på videnskaber.dk.
Sverige