PoddsändningarNyheterGuld og grønne skove

Guld og grønne skove

DR
Guld og grønne skove
Senaste avsnittet

69 avsnitt

  • Guld og grønne skove

    Klodens genopstandelse

    2026-03-31 | 54 min.
    Påsken minder os om, at selv det, der synes tabt, kan få nyt liv. Men gælder det også den udpinte natur og det kaotiske klima? Kan kristendommen måske hjælpe med at finde en ny balance - mellem entreprenant opfindsomhed og eviggyldig natur? Teologen Martin Ishøy er aktiv i Grøn Kirke, og han hjælper den ugudelige vært med at forstå syndernes forladelse. Hør også om, hvordan grønlandsk gletsjermel kan blive en global klimaløsning.
    Gæster: Martin Ishøy, præst ved Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde + Minik Rosing, stifter af Rock Flour Company og professor i geologi ved Københavns Universitet.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
  • Guld og grønne skove

    Drikkevalg 2026

    2026-03-24 | 53 min.
    Valgkampen er sivet ned i undergrunden - og kommet til at handle om det vand, vi drikker. Det er hurtigt blevet tydeligt, at naturkrisen ikke ligger ude i fremtiden. Den er her allerede. Og bekymringen går på tværs af vælgerne - fra højre til venstre. Men de grønne dagsordener er også piblet frem andre steder. Hør afsluttende valgdebat mellem tre kandidater, som endnu ikke sidder i Folketinget - men som til gengæld har professionel erfaring med grøn omstilling. Hvad skal gøres anderledes i de næste fire år?
    Gæster: Signe Wenneberg, folketingskandidat for Alternativet + Anders Storgaard, folketingskandidat for De Konservative + Emil Nielsen, folketingskandidat for SF.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
  • Guld og grønne skove

    Benzinvalg 2026

    2026-03-17 | 54 min.
    Klimabelastning måles i ton - men den grønne omstilling betales i kroner. Midt i valgkampen presser et ubekvemt spørgsmål sig på: Hvem skal betale? Ude ved benzintanken, på energiregningen og nede i supermarkedet mærker vælgerne allerede prisen. Tre markante politikere krydser klinger om regningen for den grønne omstilling. Er det overhovedet muligt at føre ambitiøs klimapolitik uden at gøre hverdagen dyrere for almindelige familier? Hør også om dansk teknologi, der vil gøre gylle til en værdifuld ressource.
    Gæster: Franciska Rosenkilde, formand for Alternativet + Anders Vistisen, medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti + Linea Søgaard-Lidell, klima- og energiordfører for Venstre + Thomas Borch Nielsen, direktør for Magfu.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
  • Guld og grønne skove

    Atomvalg 2026

    2026-03-10 | 54 min.
    Kernekraft splitter igen dansk politik - efter næsten 40 års forbud er atomkraft tilbage i valgkampen. Tilhængerne ser stabil strøm uden CO2, mens modstanderne advarer mod dyr teknologi, radioaktivt affald og en farlig afsporing fra vind og sol. Hør debatten mellem de absolutte hovedpersoner i årets atomvalg. Hør også om projektet 2030Skov, der ikke længere vil vente på politikerne, men er gået i gang med at lære børn om at opdage den vilde natur. Medstifter kalder det et optimistisk oprør.
    Gæster: Lars Aagaard, klimaminister (M) + Steffen Frølund, klimaordfører (LA) + Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø) + Signe Schrøder, medstifter af 2030skov.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
  • Guld og grønne skove

    Svinevalg 2026

    2026-03-03 | 55 min.
    Hvad er prisen på grisen? For hvad er rent drikkevand egentlig værd? Valgkampen er i gang: Sprøjteforbud, grundvand og 30 millioner svin er braget ind på dagsordenen. Tre markante politikere krydser klinger om balancen mellem miljø og penge. Hør også om forsinkelserne i elnettet. Er problemerne hos Energinet reelt kun forspillet til noget værre? Afgående bestyrelsesformand Mogens Lykketoft giver sit besyv med.
    Gæster: Magnus Heunicke, miljøminister (S) + Zenia Stampe, landbrugsordfører (R) + Hans Kristian Skibby, landbrugsordfører (DD) + Mogens Lykketoft, bestyrelsesformand for Energinet.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Fler podcasts i Nyheter

Om Guld og grønne skove

Kan man redde klimaet og samtidig tjene kassen? Værten Lars Trier Mogensen jagter svar i grænselandet mellem global opvarmning og økonomiske interesser. Klima er blevet Big Business. Kan virksomheder levere de grønne løsninger, som politikerne nøler med i en usikker verden? Kan ny teknologi fikse problemerne? Kan naturen reddes af markedet? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Podcast-webbplats

Lyssna på Guld og grønne skove, Spår och många andra poddar från världens alla hörn med radio.se-appen

Hämta den kostnadsfria radio.se-appen

  • Bokmärk stationer och podcasts
  • Strömma via Wi-Fi eller Bluetooth
  • Stödjer Carplay & Android Auto
  • Många andra appfunktioner

Guld og grønne skove: Poddsändningar i Familj

Sociala nätverk
v8.8.6| © 2007-2026 radio.de GmbH
Generated: 4/4/2026 - 6:15:12 AM