Brainstorm

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. 
Men hvorfor? 
Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?
I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.
Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.
Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?
Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  
Medvirkende

Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet

Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form

Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.
I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. 
Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.
I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.
Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. 
Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.
Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig.
_
Medvirkende

Claus Juul Løland

Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Afsnittet bygger på disse kilder

Spildevandsrapport fra Sundhedsstyrelsen, 2026

Undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen, 2024

Studie om kokains langtidseffekter på hjernens belønningssystem

Studie om udbredelsen af psykoser hos kokainbrugere

Studie om kokainbrug og hjertekarsygdomme

Anne Sophies Videnskab.dk-artikler om kokain:
‘Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor’

‘5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain’

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?
I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.
Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.
Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.
__
Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling.
__
Medvirkende

Kristine Rømer Thomsen

Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. 
De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af.
Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af?
I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel.
Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. 
Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben.
Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere.
_
Medvirkende

Isabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College London
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Studie om at trange rum og lave lofter kan øge din kortisol-niveauer

Hjerneskanningsforsøg om små, lukkede rum og øget amygdala-aktivitet

Studie om, hvordan forvirrende steder påvirker kognitionen

Studie om unaturlige mønstre og visuel stress 

Studier om grønne miljøer og mental og fysisk trivsel (her og her)

Systematisk gennemgang af neuroarkitektonisk forskning fra 2026

Andre henvisninger

Beskrivelse af projektet på Fridhemsplan

Preprint-studie, der beskriver udviklingen af NDIX

Sammenfattende studie om arkitekturs effekt på hjernen

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.
Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker?
I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen?
Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed.
Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn.

Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 
Medvirkende

Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet 
Redaktion
Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

The Neurobiology and Psychology of Pedophilia: Recent Advances and Challenges

Contact sexual offending by men with online sexual offenses

Diagnostik og behandling af pædofili

The stigma of pedophilia: clinical and forensic implications

Independent Component Analysis of Resting-State Functional Magnetic Resonance Imaging in Pedophiles

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.